Events

Kalender & Events

Her får du overblik over holdundervisning, workshops og forskellige arrangementer. 

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst til selv at afholde et arrangement i klinikken, eller hvis du har nogle ønsker og ideer. 

Tema-aften om kæbespændinger


Et gratis arrangement til dig, som ønsker at få en bredere forståelse af kroppens mekanismer og sammenhænge. 

Kæbespændinger - årsag og afspænding


Til denne tema-aften dykker vi ned i problematikken omkring vores kæbe - vi ser på årsagen til kæbespændinger og ser på hvordan disse påvirker andre dele af vores krop. Men vigtigst af alt, så får vi på denne aften afspændt vores kæbe!!!


Hvis du selv er ramt af kæbespændinger, låsninger, smerte eller kliklyde, så ved du også, hvor invaliderende det kan være.


Kæbeproblematikker kan påvirke og belaste hele din krop. De kan påvirke dit åndedræt og i det hele taget begrænse blodcirkulationen til hovedet, forstyrre energien i din krop og sågar give kvalme, syns- og øreproblemer.


Kæbespændinger kan også påvirke din balanceevne. Hvis du fx døjer med spændinger i kæben og ofte forvrider din ankel, kan dette være en af årsagerne til.
Ligeledes påvirkes vores bækkenbund af kæbeproblematikker og er derfor endnu en grund til at være mere opmærksom på kæben.

Lidt info omkring aftenen.


Der er plads til 9 deltagere. Tema-aftenen består af et teoretisk oplæg og enkle praktiske øvelser, som foregår på en yogamåtte (dem stiller jeg til rådighed). Kom derfor gerne i bekvemt og løst tøj.

Det er gratis at deltage, til gengæld forventer jeg, at du melder afbud i god tid, såfremt du bliver forhindret.

Jeg glæder mig til at se dig.

Kærlige hilsener,
Melissa

Kender du til Baby-café?


Den 9. juni kl. 10.00-11.30 


Tema:
Barnets søvn i løbet af de første leveår og hvordan du kan afhjælpe problemer


Baby-Café er et gratis arrangement for barslende forældre. 
Her har du mulighed for at opleve en skøn og hyggelig stund med dit barn, og har mulighed for at møde andre lokale forældre. 
Der holdes et kort oplæg om et udvalgt emne 

Tilmelding er nødvendigt og skal ske via SMS til nummeret 23 26 79 91.

Næring & kærlighed til dit nervesystem

På dette kursus nærer vi og skaber ro i dit nervesystem.


Vi dykker ned i Stephen Porges polyvagale teori og får en dybere forståelse af hvordan vores autonome nervesystem påvirkes af traumer, sociale relationer, stress, mad, mm.


På dagen får du helt konkrete øvelser, som du selv kan bruge til at skabe ro i dit nervesystem.
Vi styrker vores kropslige bevidsthed og sansning ved hjælp af det bveidste åndedræt og blide øvelser.


Dagen afsluttes med en blid og sansende yogapraksis.


Der er plads til i alt 7 deltagere, og dagen er inkl. let forplejning og frokost.


Early bird t.o.m. 27. maj 2023 - 995kr., derefter stiger prisen til 1195 kr.

Stræk dig sund med yoga


Hos Vidunderlig Krop finder du flere hold. 
Du kan blandt andet vælge mellem Blid yoga der består af restorativ yoga og yin-yoga, samt hold for gravide og barslende kvinder. 

Skal jeg holde et oplæg for dig?


Jeg kommer gerne ud til dit arrangement og holder oplæg om et emne inden for mit kompetenceområde. 

Følgende emner har jeg holdt oplæg om: 


- Den naturlige babysøvn

- Det holistiske syn på fosterets udvikling gennem graviditeten

- Barnets sansemotoriske udvikling i det første leveår

- Den sunde bækkenbund i et holistisk perspektiv

- Bæredygtige fødder

- Vagusnerven - nøglen til dit nervesystem
- Det 4. trimester - en tryg barsel

Kontakt mig gerne for nærmere information.