Ina May Gaskin
Individuel fødselsforeberedelse kan være løsningen for jer, der ønsker sig et personligt tilpasset forløb. Det henvender sig både til jer der venter første barn, eller jer der har født før, men ønsker sig flere redskaber til den kommende fødsel.
At være godt forberedt på fødslen er en investering i jeres sundhed og kommende familieliv.
Studier viser, at langt flere par oplever fødslen som positiv, når de har deltaget i fødselsforberedelse i graviditeten.
En fødslesoplevelse følger jer resten af livet, hvorfor det er så vigtigt, at komme godt fra start. Det kan give jer en større fornemmelse af tryghed og overskud under fødslen, og hjælpe jer med at bibeholde ejerskab over jeres forløb.
Fødselsforebredelse hos mig tager altid udgangspunkt i jeres personlige situation, jeres forventninger og ønsker til fødslen, samt jeres bekymringer og spørgsmål.
Med min baggrund som jordemoder og kropsbehandler har jeg indgående kendskab til fødselsprocessen og de faktorer, der kan understøtte et godt forløb.
Forud fødselsforberedelsen forhører jeg mig altid om jeres ønsker og behov, så den netop henvender sig til jeres situation.
I lærer om den naturlige og ukomplicerede fødsel, samt hvordan I bedst muligt kan støtte processen.
Viden giver tryghed og bidrager til en forbedret fødselsoplevelse.
Ved at vide hvad der venter jer, kan I træffe de beslutninger der passer til jer.
I lærer teknikker der kan lindre smerte. Teknikker kan bruges i hjemmet i latensfasen og under fødslen på fødestuen eller derhjemme.
I lærer blandt andet om
Fødselsforberedelse giver ikke blot viden om selve fødslen, men også om tiden efter fødslen.
Her får I viden om ammeforløbet og om at blive forældre og en familie.
Ofte dukker flere spørgsmål op, og I tilbydes derfor en gratis opfølgende telefonsamtale efter behov.
Prisen for 2,5 timers fødselsforberedelse er 1850 kr. og foregår i min klinik i Langå.
Kontakt mig gerne for evt. kørselstillæg, hvis I ønsker besøg i eget hjem.