Pilates forbedrer din kropsholdning og styrker din kropsbevidsthed gennem bevægelser, som giver dig en stærk og smidig krop.
Når du træner pilates, arbejder du især med de små stabiliserende muskler omkring leddene.
Pilates er en effektiv og skånsom træningsform, hvor alle kan være med på tværs af alder og erfaring.
Her trænes smidighed, kropsbevidsthed, styrke og udholdenhed, og du bliver undervist af en uddannet og erfaren Pilatesinstruktør.
Træningen foregår på små hold med maksimum fem elever på hvert hold.
Der er god tid til dig, og du kan derfor forvente at få det optimale ud af træningen hver gang.
Holdet her er til dig, som er begynder eller dig, der gerne vil fordybe sig mere i de grundlæggende principper.
Pilates holdet starter d. 29. oktober 2024 og strækker sig over 7 tirsdage fra kl. 10.00 -11.00.
Holdet består af max. 5 deltagere, hvilket giver mulighed for ro og fordybelse.
Træningen foregår i lokalerne på
Bredgade 48, st. tv., 8870 Langå
Pris 875 kr.
Holdet oprettes ved mindst 4 deltagere.
Du finder alt udstyr i lokalerne, men er velkommen til at tage din egen træningsmåtte med.
Pilatesinstruktør, kropsbehandler & jordemoder
Jeg hedder Melissa Boldhaus og er autoriseret jordemoder, samt helhedsorienteret kropsbehandler og yoga- og pilatesinstruktør.
Jeg guider dig igennem de klassiske Pilates øvelser efter den nyeste viden om kroppen, bevægelse og træning.
Det frie og naturlige åndedræt spiller en stor rolle i min undervisning, sammen med fokus på den gode bevægelse.